Psykolog

Psykolog Rasmus H. Jespersen

Mit navn er Rasmus Hougaard Jespersen, og jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Som psykolog arbejder jeg primært med den metakognitive metode, og er særligt motiveret af at hjælpe voksne og unge med angst, depression, OCD samt lavt selvværd. Jeg glæder mig til at hjælpe dig godt videre.
Psykolog Rasmus Hougaard Jespersen

Metakognitiv psykolog i København

Jeg har tidligere erfaringer med at varetage metakognitive behandlingsforløb i et andet psykologhus i København. Jeg har modtaget grundig oplæring og faglig supervision i den metakognitive metode, og jeg skrev også speciale om metoden i sin tid. Jeg er også i gang med officielle certificering i metoden. Jeg finder arbejdet med metakognitiv terapi utrolig virksomt og samtidig meget meningsfuldt for mine klienter.

Metakognitiv terapi kan nemlig mindske de bekymringer, grublerier og negative analyser, som kan spænde ben for din livskvalitet. Det kan dræne dig, gøre dig angst eller gøre, at du kommer på overarbejde på tankeplan. Alt det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.  

Netop derfor har jeg dedikeret mig til at dygtiggøre mig indenfor området metakognitiv behandling af angst, depression og OCD.

Læs mere om: Behandling af Depression

Jeg har derudover også erfaring med rådgivning og gruppeterapi, som jeg varetog og faciliterede personlig rådgivning og gruppeterapi hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derudover har jeg tidligere arbejdet som konsulent med folkeskoleelever, som kæmpede med skolevægring. Her havde jeg særligt fokus på relationsarbejde med børn og unge, eksponering, social udvikling samt selvværdsproblematikker.

Det er min erfaring, at den metakognitive metode har en stor effekt og viser solide resultater til behandlingen af flere angstlidelser, obsessiv OCD, depression samt forskellige selvværdsproblematikker. Som psykolog er det netop det at kunne hjælpe mine klienter, som gør en forskel for mig. 

I de forløb, hvor der overvejende er behov for adfærdsterapi (fx ved kompulsiv OCD), så har jeg også flere års erfaring i at tilrettelægge netop de forløb. 

I terapirummet er det meget vigtig for mig at skabe et empatisk og tillidsfuldt rum, hvor der er plads til at snakke om det, som fylder for netop dig. Derfor vil vi starten af dit behandlingsforløb snakke om hvilke bekymringer, grublerier og håndteringsstrategier, som er relevante for dig lige nu. Vi kan alle opleve psykiske udfordringer igennem livet, og her vil jeg tilbyde et sted at starte - for den vej igennem at skabe håb og nye meningsfulde erfaringer for dig.

I terapien vil vi arbejde sammen for at skabe et overblik over din situation samt tilpasse og anvende simple anerkendte metakognitive øvelser og værktøjer. Vi vil i samarbejdet anvende øvelser til at styrke troen på dig selv og til at bearbejde de tanke- og adfærdsmønstre, som ikke er gode for dig. Via vores samarbejde vil vi sammen skabe en tryghed hos dig i at anvende disse værktøjer i din hverdag.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Kærlig hilsen
Rasmus Hougaard Jespersen

Bonusinfo: Privat bor jeg i en lejlighed på Frederiksberg med min dejlige kæreste. Fun facts om mig - jeg besøger jævnligt min jyske hjemstavn, og jeg har 2 dværgpapegøjer, som hedder Kiwi og Lemon :-)