False Memory OCD

EKSEMPEL 1: ”Har jeg forgrebet mig på…?”

En nybagt far skifter ble på sin lille baby. Han får pludselig en tanke i hovedet, der handler om, at han misbrugte sit barn seksuelt da bleen var taget af barnet. Han bliver meget bange og utilpas over tanken, og kan ikke forstå, hvor den kommer fra. Forgreb han sig rent faktisk på barnet, siden tanken dukker op? Har han lyst til at forgribe sig på sin lille baby? Der må vel være en grund til, at sådan en tanke pludselig dukker op. Han tænker situationen igennem igen og igen. Men det hjælper ikke og han forbliver i tvivl. Han skifter bleen på den lille en til gang, for at få klarhed over, om han bare skiftede bleen, eller om han forgreb sig på barnet. Men heller ikke det giver ham et svar. I stedet begynder han at undersøge barnet og tjekke, om det ser ud til at have været udsat for et overgreb. Det ser ikke sådan ud, men tanken vil alligevel ikke slippe.

EKSEMPEL 2: ”Var jeg min kæreste utro?”

En kvinde vågner op dagen efter at hun har været på diskotek med sine venner og få drinks. Hun tænker aftenen igennem, og pludselig kommer hun i tanke om, at hun på et tidspunkt var på toilettet på diskoteket, og var ked af det. Hun har svært ved at huske præcist hvad hun var ked af, og bliver pludselig i tvivl om, hvorvidt hun var ked af det, fordi hun havde været sin kæreste utro på diskoteket. En stor frygt vælter ind over hende, og hun tænker hver eneste detalje igennem fra aftenen. Hun har ikke en erindring om, at hun har været utro, men hvorfor skulle hun ellers have været så ked af det? Mon hun bare prøver at fortrænge mindet, og derfor kun har en svag fornemmelse af, at det er sket? Hun bliver i de efterfølgende uger ved og ved med at vende tilbage til aftenen. Hun gennemgår den, forsøger at udfylde hullerne, sikkerhedstjekker med vennerne, at der hele tiden var en der vidste hvor hun var, og tjekker sig selv for kønssygdomme, som hun kan have pådraget ved ”utroskabet”.

EKSEMPEL 3: ”Har jeg noget at skjule?”

En mand går rundt i lufthavnen, og skal snart afsted på ferie med sin kone og tre børn. Han går på toilettet inden afgang, og da han står og vasker hænder, får han pludselig et billede i hovedet af, at han havde sex med en anden mand inde i toiletbåsen. Han har aldrig før tænkt over, om han er homoseksuel, men tanken forfølger ham, og han undrer sig over, om han har undertrykt noget, som han holder hemmeligt for sin kone. Han tænker igen og igen tilbage på toiletbåsen, og forsøger at finde ud af, om han rent faktisk var sammen med en mand på toilettet, eller om det er noget han har fundet på. Han begynder at være opmærksom på andre mænd, og mærker efter i skridtet, for at få svar på, om han føler en tiltrækning eller ej. Han begynder at have mange tanker som kredser om, hvorvidt han holder sin kone for nar, og at han er et dårligt menneske.

Når tanker behandles som vigtige

Ved false memory OCD sker der altså det, at man får en spontan tanke i hovedet, og herefter kommer til at overhåndtere tanken, ved at gruble over den, analysere på den, genbesøge den og bekymre sig om den. Tanken får en masse opmærksomhed, og kommer derfor også til at fylde overproportionelt meget hos den OCD-ramte.

Den menneskelige hjerne er højt udviklet, og har derfor evnen til at fantasere, finde på, konsekvensberegne og opstille scenarier. Vi bliver af denne grund på daglig basis fodret med en masse tanker og billeder af vores hjerne.

Tankemæssige overhåndtering = guf for OCD'en

Alle mennesker får til tider skøre, underlige, ubehagelige, skammelige eller frastødende tanker, men forskellen på folk som ikke har false memory OCD og de som har, er, at folk som ikke har false memory OCD blot tager tanken for en tanke, og derefter ikke tænker videre over den, eller beskæftiger sig med den. De lader så at sige tanken passere igennem den mentale tanke-si. Folk med false memory OCD gør det stik modsatte. De holder fast i tanken, grubler over den, beskæftiger sig med den, analyserer på den, mærker efter i kroppen, vender tilbage til situationen igen og igen og forsøger at udfylde huller i hukommelsen (også kaldet gapfilling) og forsøger at finde et endeligt svar. Det vil sige, at tanken ikke får lov til at komme igennem den mentale tanke-si, men derimod sidder fast som et riskorn. Fordi folk med false memory OCD holder fast i tanken og beskæftiger sig med den igen og igen, kommer tvivlen snigende i højere og højere grad. “Gjorde jeg noget ved min baby?”, “Var jeg utro?”, “Er jeg homoseksuel og holder min kone for nar?”. Tanken bliver en obsession.

Hvis man lider af false memory OCD, anvender man som regel en eller flere af følgende strategier. Strategierne anvendes for at få ubehaget og OCD’en til at gå væk, men strategierne har den modsatrettede effekt og er benzin på OCD-bålet.

Typiske OCD-strategier og hvorfor de ikke virker

Strategi 1: At gennemgå et minde igen og igen for at opnår en afklaring ift. om en begivenhed skete eller ej.

Problem ved strategi 1: Da vi ikke har en hukommelse som en computer - og derfor en ufuldendt hukommelse - vil vi aldrig kunne huske præcis hvad vi gjorde, sagde og oplevede. En stor del af de ting vi gør, sker automatisk og uden at vi tænker over dem, og derfor kan vi ikke genskabe alt hvad vi gjorde. Fordi OCD’en altid søger “den endelige sandhed” eller “det endelige svar”, så vil den få dig til at tvivle igen og igen. Og så er man tilbage til start, og fanget i OCD’ens negative spiral.

Strategi 2: At gennemgå en tanke gentagne gange, for at opnå afklaring ift. om tanken er sand eller ej.

Problem ved strategi 2: Bare fordi at vi tænker på noget, betyder det ikke, at det hverken er sandt eller at det kommer til at ske. Vi kan tænke en masse tanker, som ikke er sande, og som aldrig bliver til virkelighed. Prøv f.eks. at tænke: “jeg er præsident i USA”, “jeg vinder i LOTTO i morgen” eller  “om 2 minutter kaster jeg mig ned på gulvet”. Er udsagnene sande? Skete nogen af tingene? Nej. Tanker er ikke bærer af en virkelighed, men er bare tanker, og de kommer i alle mulige forskellige former. Vi kan ikke tænke os frem til et svar på alting, og jo mere vi gennemgår en tanke og sætter spørgsmålstegn ved dens sandhedsværdi, jo mere underkender vi os selv, og vores egen intuitive fornemmelse og vurdering.

Strategi 3: At sikkerhedstjekke med andre omkring en. Et eksempel på dette kunne være, at man igen og igen spørger en veninde der har været med i byen, om hun er sikker på, at hun hele tiden havde øje på en, og at man ikke var utro.

Problem ved strategi 3: Som tidligere nævnt, så søger OCD’en altid den ultimative sandhed. Så er der 0.1 % tvivl - bare den mindste lille bitte detalje - så tager OCD’en fat i den detalje og gør dig i tvivl igen. Forsikringen fra andre hjælper derfor kun meget kortvarigt. Herefter vil tvivlen igen komme snigende og tanker så som “men er de nu helt sikre på, at de hele tiden holdt øje med mig” eller “måske de bare ikke vil sige at jeg var utro, for ikke at ødelægge mit liv” vil dukke op og så må man igen spørge sin veninde om samme spørgsmål.

Strategi 4: At bekende til andre hvad man “har gjort” (dvs. hvad OCD’en fortæller en, at man har gjort). Ved denne strategi tages tanken for en sandhed, og personen med false memory OCD vil dække sig ind således, at alle han eller hun kender, har de rette fakta om en, så det ikke senere ude i fremtiden vil ramme en, at ens pårørende og bekendte finder ud af, hvor forfærdeligt et menneske man har været, og opdager, at man har holdt dem for nar.

Problem ved strategi 4: Problemet med denne strategi er, at OCD-logikken er overdrevet og urimelig, og de bekendelse som man kommer med, vil være urimelige, usandsynlige og helt ude af proportioner. Herudover vil de for både en selv og for andre kunne virke grænseoverskridende og pinlige. Strategien vil muligvis sænke angstniveauet for en stund, men inden længe vil OCD’en igen sætte ind med tvivlstanker. ”Er du nu helt sikker på, at de godt forstod hvor forfærdelige dine tanker var”, ”Fik jeg nu fortalt nok detaljer til, at de virkelig forstod hvad jeg er for en person” eller ”Hvad mente hun med at det “nok ikke er sket” - er der mon sket noget alligevel siden hun ikke siger “det er ikke sket””. De nye OCD tanker vil kræve, at man igen bekender, fortæller detaljer, udstiller sig selv og finder forsikring gennem andre.

Strategi 5: At være meget opmærksom på egen krop og fysiologiske fornemmelser. Et eksempel på dette kunne være kvinden der havde været i byen, og ikke kunne huske, hvorfor hun var ked af det. Her ville en typisk adfærd være, at holde øje med symptomer på f.eks. kønssygdomme, som hun havde kunne pådrage sig ved “utroskabet”, eller at holde øje med, om menstruationen kom, om der var rifter, sæd eller andet der kunne tyde på, at hun havde haft sex på diskoteket. Et andet eksempel kunne være manden i lufthavnen. Han kunne efter tanken om at være homoseksuel, være meget opmærksom på egen lyst og kropslige fornemmelser i skridtet. Følte han sig tændt, når han så på en mand? Var han tiltrukket fysisk af sin hustru?

Problem ved strategi 5: Vi har som mennesker en organisk og levende krop, hvilket vil sige, at hvis vi retter fokus mod en bestemt kropsdel, så vil vi fornemme og kunne mærke denne kropsdel. Har du f.eks. prøvet at mærke, at det kløede i håret, når nogen talte om lus? Du kan også prøve, at rette dit fokus mod din hals, og mærke grundigt efter, om du har kvalme. Så vil du højst sandsynligt kunne mærke lidt kvalme. Det vil altså sige, at hvis vi mærker efter, så mærker vi noget - ellers er vi døde. Det spiller OCD’en på, og naturlige kropslige fornemmelser kommer til at blive taget som beviser for, at OCD’en har ret. Når manden fra lufthavnen f.eks. mærker meget efter i skridtet, når han kigger på andre mænd, så vil han kunne mærke sit skridt. Det betyder ikke, at han tænder på mænd, men blot at han retter fokus mod netop den kropsdel.

5 gode råd til at håndtere false memory OCD

1. Forsøg at lade være med at genbesøge mindet, for at udfylde huller og finde klarhed
2. Giv dine tanker mindre opmærksomhed. De må gerne poppe op, men ret dit fokus mod det du er i gang med at lave, og lad være at hoppe ombord, i hver eneste tanke og bekymring der dukker op
3. Stop med at lave sikkerhedstjek med familie, venner m.fl. og forsøg i stedet at acceptere ubehaget og uvisheden. Det er bare din OCD som driller dig
4. Hold igen med bekendelserne – det er kun en strategi der virker meget kortvarigt før du igen er tilbage i OCD’ens negative spiral
5. Accepter de kropslige fornemmelse du mærker. De er ikke farlige og de er ikke beviser eller tegn på, at en skræmmende tanke er sand

Vi håber at bloggen har været brugbar. Hvis du er interesseret i vores online kursus om obsessiv OCD så klik videre her.

Vi sidder også klar til at hjælpe dig med et forløb, hvis false memory OCD er noget du kæmper med.