Social angst

Social angst (eller social fobi) er en ubehagelig type af angst, hvor du frygter andre menneskers negative vurdering af dig. Synes de, jeg er dum? Kedelig? Forkert? Vi ved, at det er hårdt, men du behøver ikke at have det på den måde. Der er god hjælp at hente her hos os.
Billede af kvinde som frygter negative vurdering

 

Hvad er social angst?

Social angst eller social fobi (som det også hedder) er en ret hyppig angstlidelse, som er kendetegnet ved en angstfølelse i samværet med andre mennesker.

Centralt ved social angst er en frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt og blive gjort til grin. Ved social angst er der ofte forestillinger om, at andre tænker dårligt om én.

Når nervøsitet bliver til angst
De fleste kender til at blive nervøse i forbindelse med at holde en tale eller i en ny gruppesammenhæng, men social angst kan være så plagsomt, at fx small-talk med venner, familie eller kollegaer kan blive voldsomt anstrengende. Det er også almindeligt, at personer med socialfobi frygter at få ukontrollerbare synlige angstsymptomer, det kan fx være at ryste, rødme, svede eller få en pludselig trang til at skulle på toilettet. 

Hvad er symptomer på social angst?

  • Angstfølelse i samvær med andre
  • Frygt for at opføre sig pinligt/ blive gjort til grin
  • Angst for at fx ryste, rødme, svede, få trang til pludseligt toiletbesøg
  • Undgåelsesadfærd i forhold til sociale situationer
  • Social isolering
  • Forberedelse i forbindelse med sociale sammenhænge
  • Øget selvfokus i sociale sammenhænge
  • Selvkritik
  • Oplevelse af at være utilstrækkelig/ "ikke god nok"

Hvordan starter social angst?
Har du socialfobi, vil du typisk begynde at undgå social kontakt, som fremprovokerer angst såvel som situationer, der minder dig om tidligere angstoplevelser. Det vil give dig en kortvarig ro og lettelse, men stille og roligt æder angsten sig ind på dit liv og der vil være mere og mere, du ikke kan eller som vækker angst.

Social angst, undgåelse og sikkerhedsadfærd
Undgåelsesadfærd kan have store konsekvenser i forhold til arbejdsliv, valg af levebrød, socialt netværk, fritidsliv eller i forhold til at få en kæreste. Måske har det også fået store konsekvenser for dit liv?

Måske har du også udviklet sikkerhedsadfærd i et forsøg på at håndtere din angst. Det kan være, at du forbereder enhver sætning inden du siger noget eller kun kan være social, når du har en særlig ven med dig? Måske bruger du alkohol til at dulme angsten? Eller andet?

Angstens onde cirkel
Problemet med undgåelses- og sikkerhedsadfærd ved social angst er, at du ikke får korrigeret angsten og afkræftet dine katastrofetanker.

Det bliver til en "jeg kan kun, hvis-logik" eller en "det var godt jeg ikke tog med, for så var jeg faldet helt igennem-logik", som den sociale angst vokser og vedligeholdes af. Nok køber du dig kortvarig ro og lettelse på den korte bane, men angsten fastholdes og styrkes på den lange bane.

På den måde er en ond angstcirkel startet, hvor du konstant føler sig bekræftet i, at du ikke passer ind eller ikke kan klare sociale situationer.

Social angst og bekymring
Lider du af social fobi, vil du typisk bruge meget energi på at forberede dig til forskellige sociale sammenhænge, og det er helt almindeligt, at forventningsangst forud for en situation kan give dig lige så meget angst som selve situationen. Man bekymrer sig meget og længe om det, der skal ske.

Social angst og stort selvfokus
Når du så befinder sig i den sociale situation, vil din opmærksomhed ofte være rettet mod dig selv i overdreven grad med fokus på, hvordan du tager sig ud i andres øjne.

Social angst og grublerier
Efterfølgende er der tilbøjelighed til, at du er meget selvkritisk og analyserer alle de "fejl", du begik. Det er meget typisk, at du gen-afspiller den sociale situation kun med øje for alt det du synes gik dårligt.

Ensomhed og lavt selvværd ved social angst
Selvom man har angst for socialt samvær og forsøger at undgå det, så er det menneskelige behov for kontakt der stadig.

Derfor bliver personer med social angst ofte isoleret og ensomme. Der kan samtidig være tendens til, at personer med social fobi føler sig utilstrækkelige, anderledes eller ikke gode nok – og adfærden med at trække sig fra andre forstærker desværre kun det lave selvværd. 

Situationer, som fremkalder social angst:

  • ”Small-talk” til frokost el.lign.
  • Tale i telefon i andres nærvær
  • Spise eller drikke i andres selskab
  • Tale med autoriteter
  • Gå til fest eller selv holde en fest
  • Arbejde eller skrive, mens andre ser på det
  • Møde nye mennesker / ringe til fremmede
  • Gå ind i et rum, hvor andre allerede er samlet
  • Sidde i midten rundt om et bord
  • Tage ordet /aflægge rapport til et møde
  • Udtrykke uenighed – i både nære og fjerne relationer
  • Holde øjenkontakt
  • Returnere en vare / lave en reklamation

Hvilken behandling af social angst?

Hvis du døjer med social angst er det rigtig relevant med målrettet behandling, så du igen kan få det godt. Ikke lad angsten styre dit liv.

Der er heldigvis rigtig gode resultater i behandling af social angst med både kognitiv terapi og metakognitiv terapi. Læs mere om begge muligheder herunder. 

Gode råd til social angst

Ikke lav undgåelse  
Når angsten opstår i sociale situationer, er det helt oplagte valg at prøve at undgå sådanne situationer. Det kan være, at du melder afbud til en fest på grund af angsten. Problemet er bare, at for hver gang, du undgår en situation der fremkalder angsten, vil du bidrage til at vedligeholde din sociale angst. Det vigtigste, du kan gøre er derfor at trodse angsten og lade være med at undgå de svære situationer. I stedet kan du gradvist trodse din sociale angst, og for eksempel starte med at være til festen i en time eller to, i stedet for slet ikke at komme.

Bliv bevidst om din sikkerhedsadfærd Sikkerhedsadfærd er handlinger, som du støtter dig til, for bedre at kunne håndtere din angst i svære situationer. For at undgå at vedligeholde den sociale angst, kan du prøve at blive bevidst om din sikkerhedsadfærd. Måske bruger du din smartphone til at undgå at få øjenkontakt med andre i køen i supermarkedet. Når du er blevet bevidst om din sikkerhedsadfærd kan du også gradvist mindske den. For eksempel kan du starte med at kigge op et par gange fra din smartphone, når du står i køen, og måske til sidst lægge den helt væk.

Flyt fokus  
I de svære situationer, hvor social angst fylder meget, vil dit fokus ofte være rettet mod dig selv og dine fysiske reaktioner. Samtidig vil du måske også monitorere de andres ansigter for at lægge mærke til, om de mon tænker noget negativt om dig. Ved at flytte dit fokus, og i stedet koncentrere dig om dine omgivelser, vil du kunne vende din opmærksomhed på noget andet end den sociale angst, hvilket i sig selv vil mindske din angst-reaktion.

Arbejd med din forventningsangst  
Hvis du kæmper med social angst, kan du sikkert genkende, at du bruger en masse energi på at bekymre dig om situationer, der ligger ude i fremtiden. Du forestiller dig måske alle de frygtelige scenarier, der kan opstå. En del af arbejdet med at komme din sociale angst til livs er at arbejde med din forventningsangst. Du behøver ikke skubbe tankerne væk, men du kan blive bevidst om, hvornår du bekymrer dig, og at bekymringerne ikke er hjælpsomme, men derimod er med til at forstærke angsten.

FÅ HJÆLP TIL DIN SOCIALE ANGST

Hvis du har kan nikke genkendende til symptomer på social angst og gerne vil have hjælp til det - så skal du vide, at vi kan gøre rigtig meget for dig.

Du kan læse om os psykologer her, hvis du vil lære os lidt bedre at kende, inden du booker tid.  

Endelig tag kontakt til os, så vi kan hjælpe dig videre. Du kan skrive til kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk eller ringe til 5388 1200

Flere behandlingsområder

Vores kerneydelse er individuel terapi til voksne, unge og børn. Vi skræddersyer et individuelt forløb til dig, hvor vi tager højde for din problemstilling, samt hvilken psykolog som er bedste match til netop dig. Vi er førende eksperter inden for behandling af angst, OCD, stress, depression og lavt selvværd, og vi vil hjælpe dig til igen at få det godt.

Klik i boksene til højre, hvis du vil læse videre om andre behandlingsområder hos os.